Nyheder
SKATs fangarme får ny rækkevidde
Aftale med Isle of Man om udlevering af skatteoplysninger skal bane vej for forhandlinger med skattely som Guernsey, Jersey, Nederlandske Antiller, Aruba, Cayman Islands og Bermuda.
Der er ikke mange love, der bliver vedtaget énstemmigt i Folketinget. Men når det gælder om at begrænse mulighederne for at omgå dansk beskatning, så kan sagen samle alle folketingspolitikere.
Lige før sommerferien var det tilfældet i en sag, som har haft en ualmindelig svær fødsel. Den selvstyrende britiske ø, Isle of Man, har notorisk været afvisende overfor aftaler med andre om at udveksle skatterelevante oplysninger. Nogen mener, at det er ligeså notorisk, at der på øen er skjult indtægter og formuler i skuffeselskaber og finansinstitutioner. Men nu er det slut.
Isle of Man har underskrevet bilaterale aftaler med ikke bare Danmark, men også de øvrige nordiske lande om at udveksle informationer til brug for skattevæsen og politi. Og nu har Folketinget bemyndiget regeringen til at tiltræde aftalen.
Særlige aftaler
Samtidig har Danmark så på afgrænsede områder accepteret aftaler, der skal medvirke til, at andre virksomheder end de finansielle kan etableres på øen. Isle of Man får derved bistand til erhvervsmæssig og økonomisk udvikling på øen.
Blandt andet indeholder aftalerne bestemmelser, der ophæver dobbeltbeskatning i forholdet mellem Isle of Man og Danmark, især for fysiske personer. Beskatningsretten til løn, bestyrelseshonorar m.v. er således blevet fastlagt, men nogen egentlig dobbeltbeskatningsaftale er der ikke tale om endnu. Faktisk er Isle of Man interesseret heri, men Danmark og de øvrige nordiske lande vil først indlede forhandlinger herom, når man med tiden får erfaret, om øen lever op til aftalen om udveksling af oplysninger i skattesager.
Udlevering af oplysninger
Efter udvekslingsaftalen skal Isle of Man udlevere alle personrelaterede oplysninger vedrørende skatter, som Danmark måtte anmode om. Det er et krav, at oplysningerne skal være relevante for skatteansættelse, opkrævning eller inddrivelse af skatter, eller til undersøgelse eller retsforfølgelse af skattesager. Og Isle of Man kan ikke afvise en begæring fra dansk side, fordi informationerne ligger ud over, hvad skattemyndighederne på Isle of Man selv har behov for. Dermed kan oplysningerne i princippet dreje sig om hvad som helst, blot det har med skatteansættelse m.v. at gøre.
En enkelt kattelem gælder for oplysninger, som vil røbe forretningshemmeligheder, og for kommunikation mellem advokat og klient. Denne undtagelse kan dog næppe udstrækkes særlig langt, og bankers oplysninger vil ikke falde ind herunder.
Vilje og evne?
For at aftalen kan give SKAT det udbytte, man håber på, må der være både
vilje og evne på Isle of Man til at opfylde aftalen. Øen må siges at have vist viljen i forhandlingerne, der ledte til aftalen. Modsat f.eks. Liechtenstein, der har tilkendegivet, at man ganske enkelt ikke vil samarbejde med OECD-lande om udveksling af skatteoplysninger.
Om evnen til at opfylde aftalen er til stede på Isle of Man, kan der ikke siges noget om endnu. Beder SKAT f.eks. om oplysninger fra Isle of Man om udbetalinger til unavngivne danskere fra hedgefonde, der angives at være hjemmehørende på øen, vil øens myndigheder efter aftalen være forpligtet til at fremkomme med oplysninger, men det må da vurderes som usikkert, om den fornødne evne til at løse opgaven er til stede. Og måske kan det også være svært for myndighederne på øen at se tilstrækkelige incitamenter hertil. Set fra dansk side kan det i sådan en situation vise sig problematisk, at der ingen sanktionsmuligheder er, hvis aftalen ikke overholdes.
Ikrafttræden til nytår
Aftalen om udveksling af oplysninger i skattesager gælder for straffesager allerede nu, fordi aftalens ratifikation har fundet sted. For alle andre sagers vedkommende gælder aftalen fra og med det danske indkomstår 2009.
Heraf må følge, at SKAT ikke med aftalen i hånden kan gå på ”fiskeriekspeditioner” for at få oplysninger om unavngivne skatteyderes finansielle transaktioner på øen, før nytårsklokkerne har ringet. Af gode grunde kan der ikke være tale om straffesager mod ukendte personer, og dermed får oplysningsaftalen reelt først betydning for begivenheder, der udspiller sig fra og med indkomståret 2009. Kun hvis SKAT kan give konkrete identitetsoplysninger, kan SKAT få glæde af aftalen i år.
Udbytteskatten falder
Da Isle of Man nu ikke længere betragtes som en problematisk skattejurisdiktion, indebærer aftalen som en afledet effekt en begunstigelse af minoritetsaktionærer hjemmehørende på Isle of Man, der ejer danske aktier.
Danmark har hidtil opkrævet 28 pct. i skat på udbyttet, men nu falder skatten til næsten det halve, 15 pct. Det gælder ikke kun personer, men også skattebegunstigede selskaber på Isle of Man. Det er en betingelse, at aktionæren ejer mindre end 10 pct. af det udbyttegivende selskab. Skattenedsættelsen er ikke tænkt som betaling for informationsudveksling, men selvom noget EU-knas spiller ind, kan det vel dårligt undgås, at det kan blive opfattet sådan. Noget andet er, at skatterabatten måske kan gøre øen skatteinteressant på anden måde end hidtil.
Længere rækkevidde
SKAT vil gerne have aftale med andre landes skattemyndigheder, der giver adgang til oplysninger om danskeres konti overalt i verdenen. Principielt er det alle gemmesteder i offshore centrene med mange finansielle institutioner kombineret med lav eller ingen beskatning og bankhemmelighed, der har interesse. Næste skridt i retning mod øget rækkevidde, er forhandlinger med Guernsey, Jersey, Nederlandske Antiller og Aruba, der på grund af manglende informationsaftaler kan bruges som skattely. Også så fjerne destinationer som Cayman Islands og Bermuda ønsker SKAT drøftelser med.
Tilbage til toppen
|
